Byggeprojekt

Byggeprojekt: Grænserne hedder fantasi & budget

Det er en klar tendens, at vi i højere grad end tidligere vil have unikke hjem, der ikke ligner naboens.  Vores boliger skal passe til os og vores måde at leve på. Måske har man oven i købet investeret i en enestående grund. Det kræver noget særligt, som det kan være svært at finde i kataloget med færdighuse. Mange tror fejlagtigt, at det er voldsomt dyrt at få et arkitekttegnet hus. Det behøver det ikke at være, vi har hjulpet mange med et byggeprojekt, hvor de ender med en bolig der passer som en skræddersyet habit til lige præcis dem, til en temmelig god kvadratmeterpris.

Boligen er det sted, vi tilbringer det meste af vores tid. Det er her, vi opholder os privat, slapper af og samler venner og familie. Samtidig er det her, vi har den første erfaring med arkitektur – både oplevelsesmæssigt, og når vi skal tage stilling til, hvordan vi vil vedligeholde, renovere, bygge til eller om i vores hus.

Ved et typehus tilpasser du dig huset. Et arkitekttegnet hus er derimod lavet lige præcis til dig. Det føles helt specielt at bo i et hus, som ingen andre i hele verden har. Der er ingen forudbestemte konstruktioner, som der er i typehuse.

I forhold til et eventuelt hussalg, giver det god mening at tænke unikt og kreativt når man skal i gang med et byggeprojekt. Dette fordi, vi oplever en stigende interesse fra private, der gerne vil have et personligt og skræddersyet hus til en pris, der kan konkurrere med de bedste af typehusene. Det er en tydelig tendens, at vi gerne vil adskille os mere og mere, hvor det betyder noget for os, at vores ydre skal repræsentere os godt. Med hjælp fra en arkitekt til et byggeprojekt, kan man få sit hus til at fortælle en særlig historie.

En særlig fordel ved at bygge nyt, er også det lave energiforbrug, der giver mulighed for at leve det gode liv, og måske bruge pengene på den helt rigtige beliggenhed i stedet for el, vand og varme.

Det er kun fantasien og budgettet der sætter grænserne for et byggeprojekt der er arkitekttegnet. Lad os hjælpe jer med at få det arkitektoniske overblik på jeres drømmebolig, hvor økonomien er tænkt ind fra starten.

Læs mere om nørrebo frandsen, der også arbejder som arkitekt.