Hver dag tager rigtig mange danske familier beslutningen om at købe en parcelhusgrund med drømmen om at bygge nyt hus.
Inden da, har der ved størstedelen af dem, været mange overvejelser da der er mange valgmuligheder, inden der skal træffes en endelig beslutning om, hvor og hvordan man vil bosætte sig.
På billedet ses et hus bygget i 2014, hvor der skal bygges et værelse på, denne opføres i træbeklædning på facaderne, hvilket er med til at lette udtrykket på huset.
- Byg nyt hus
- Købe brugt der skal renoveres.
Inden for de 2 muligheder er der rigtig mange overvejelser og muligheder. Der er ’for og imod’ ved begge løsninger, og det er op til hver enkelt familie grundigt at overveje, hvilken retning de vil gå, inden de kaster sig ud i Deres boligdrøm, uanset om det er at bygge nyt hus eller de andre muligheder der er.
Overvejelserne om nyt hus
Tager hr. og fru Hansen ud til et firma der lever af at bygge huse, er det stensikkert, at det eneste rigtige er at bygge nyt hus. Begrundelserne vil bl.a. være: At energimæssigt vil I aldrig kunne optimere et brugt hus til den samme standard, som hvis I vælger at bygge nyt hus. I vælger selv hvordan huset skal se ud, have indflydelse på indretningen, og hvilke gulve og lofter der skal være i huset, samt hvilken mursten huset skal mures i.
Bl.a. disse begrundelser vil være hus-byggefirmaets argumenter, for at I skal bygge nyt. Og man skal ikke være et byggeteknisk geni for at gennemskue at netop disse argumenter, er lig med fordelene ved at bygge nyt hus kontra købe brugt hus. Og det er naturligvis dem hus-byggefirmaet vægter højest, når de skal sælge jer et hus. Der er ikke noget forkert i de argumenter, for det er reelt nogle af de fordele der er ved at bygge nyt hus.
Hvad er ulemperne ved at bygge nyt hus?
Men hvad er så ulemperne ved at bygge nyt? Det vil ejendomsmægleren kunne fortælle Jer. For han har et brugt hus han gerne vil sælge.
Charmen ved et brugt hus, hvor hækken er 2 m høj, store flotte træer står rundt omkring i haven, som I fra første dag efter overtagelsen vil føle jer private i. Dette får I ikke, før om 10-20 år, hvis I køber en ny parcelhusgrund. Derudover flytter man ind i et etableret og roligt villa-kvarter, hvor byggeaktiviteten for længst er afsluttet, og børnene roligt kan færdes på villavejene.
Ulemperne ved at bygge nyt hus, er de ting et ældre hus har, som man ikke kan tilføre et nyt hus. Ting som først kommer når huset når en vis alder. Og det er også meget realistisk, at man i et renoveret hus, betaler 100 kr. mere om måneden på varmeregningen, kontra at ved et nyt hus. Men det er nogle af de overvejelser man er nødt til at gennemtænke inden man tager den endelige beslutning. Kort sagt, så bliver fordelene ved et brugt hus, til ulemperne ved at bygge nyt hus – og omvendt.
Byg nyt hus eller køb brugt, der skal renoveres?
Der er ingen facitliste til hvad der er rigtigt eller forkert. Fordelene/ulemperne vil altid blive set og prioriteret forskelligt, alt efter hvordan vi som menneske er indrettet. Men vigtigst er, at det altid er muligt at komme sikkert i mål med sin boligdrøm, uanset hvilken retning man går. Om man er til det helt nye villakvarter hvor alt laves fra bunden, eller man ønsker det etablerede villakvarter, så kan boligdrømmen finde begge steder.
Det vil uanset hvilken retning man går, være en rigtig god idé at alliere sig med en arkitekt eller byggerådgiver. Det kan være at der tidligt i processen er brug for rådgivning, så man er rigtig klædt på til at tage den endelige beslutning om hvor og hvordan man vil bosætte sig.
Ofte er det, at bygge nyt hus eller totalrenovere et hus en livsinvestering. I det perspektiv er udgiften til en byggerådgiver lille, og en god gardering for at komme godt gennem byggeforløbet.
Tegnestuen nørrebo frandsen, har hjulpet familier i mål med deres boligdrøm uanset om ønsket var at bygge nyt hus eller renovere et brugt. Nedenfor er forskellige 3 løsninger, hvor tegnestuen nørrebo frandsen har ydet arkitektrådgivning.
Nyt hus – se f.eks. denne villa i Vejle
https://norrebofrandsen.dk/portfolio_page/villa-vejle/
Renoveret stuehus på landet
https://norrebofrandsen.dk/portfolio_page/renovering-vejle/
Tilbygning og renoveret hus
https://norrebofrandsen.dk/portfolio_page/ombygning-horsens/