Unik 60’er inspireret villa med orangeri. Holdt i den klassiske 60’er stil med gule mursten, sorte farver og varmt træ på facaderne og lofter. Man finder mening i mere enkle og nøjsomme fysiske rammer med relation til naturen – og det kan findes i 60’ernes huse. Flere og flere nybyggere vælger at inkorporere detaljer, der trækker tråde tilbage til de gamle parcelhuse. Det giver en større fornemmelse af hjemlighed fra starten, der til tider kan være svær at få frem i nybyggede hjem.